Autoriseret klinisk psykolog

Vi former vores liv, men livet former også os
Kontakt migSe mine priser

Ydelser

Jeg har særlig erfaring med nedenstående:

  • NReaktioner efter tab af nærtstående
  • NOplevelsen af ensomhed
  • NPårørende reaktioner efter sygdom hos pårørende
  • NAngstbehandling
  • NDepressioner i let, moderat og svær grad
  • NTilpasnings-og belastningsreaktioner udløst af større forandringer fx flytninger, overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelse, sygdom hos nærtstående og tab.
  • NHukommelsesproblematikker, herunder dementiel udvikling og de tidlige symptomer på dette.
  • NPårørende til demensramte mennesker, herunder stor erfaring med pårørende reaktioner og deraf afledte stresstilstande.
  • NProblematikker relateret til overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse
  • NLivsfortrydelser fx i forbindelse med valg, der blev truffet engang, som nu fortrydes
  • NKronisk sygdom eller smerte problematikker. Herunder fx KOL med ledsagende angstsymptomer, hjertesygdom, Parkinson sygdom, kræftsygdom og meget mere
  • NFamiliemæssige og ægteskabelige problemstillinger

Mange tænker, at med alderen bliver vi mennesker mere ens, men vi bliver faktisk snarere mere og mere unikke, jo længere vi kommer frem i vores liv. Dette skyldes dels vores forskellige personlighedstræk, men i høj grad også hvilke omstændigheder vi har levet i og med. Der kan både opstå en større sårbarhed og robusthed i os mennesker, i takt med at livet presser os ud i stadig nye forandringsprocesser.

Forandringsprocesser medfører ofte udvikling i os mennesker – også selvom man ikke selv har valgt de nye omstændigheder. Ofte har jeg i midt arbejde mødt mennesker i stor fortvivlelse og med oplevelsen af håbløshed, som stille og roligt finder nye veje i de nye livssituationer. Her kan jeg tilbyde min støtte i forhold til at hjælpe dig i din nuværende situation og hjælpe med at finde de nye veje, du evt måtte have brug for. Det kan også være, at du kan opleve behov for at komme overens med noget, som ikke kan ændres, det kan være livsfortrydelser, sorg eller andet. Hvis du har perioder i dit liv, hvor du har brug for psykologsamtaler, er du langt fra alene.

De senere livsfaser kan sagtens blive de mest meningsfulde og givende.

Hele livet igennem, kan vi mennesker opleve situationer eller psykiske tilstande, hvor professionel hjælp er nødvendig. Hvis du er i tvivl om psykologsamtaler er det rigtige for dig, kan vi aftale en indledende samtale, hvor vi sammen vurderer om det er det rigtige for dig netop nu. Ring gerne i min telefontid, så vi kan tage en snak om hvad der kunne fungere godt for dig lige nu.

 

Jeg tilbyder også hjemmebesøg

Mod et transporttillæg tilbyder jeg hjemmebesøg til konsultationer, hvis det passer dig bedst. Hjemmebesøg kræver dog, at det er muligt form mig at komme frem og tilbage med offentlig transport, så det er efter aftale. Jeg har god erfaring med psykologsamtaler med ældre voksne med smerteproblematikker, kronisk sygdom og også terminalt syge hvis der opleves behov for dette, hvorfor samtalerne i nogen tilfælde kan foregå ved sygesengen. Kodeordet for mig er fleksibilitet. Jeg ønsker at alle ældre voksne, der måtte have brug for psykologsamtaler, kan tilbydes dette lige præcis der, hvor de er.

Hos mig er det dig der er ekspert på dit eget liv, så psykologsamtalerne hos mig bærer altid præg af respekt og en samarbejdende tilgang. Jeg arbejder primært ud fra rammerne af kognitiv adfærdsterapi og benytter bl.a. hver gang en dagsorden for samtalen, for at sikre, at vi får struktureret samtalen bedst muligt i forhold til dine behov. Jeg bruger også elementer fra eksistentiel og narrativ terapi. Jeg afslutter enhver samtale med at spørge til feedback fra dig, således at vi løbende kan justere hvis der er behov for det.